Spredte notater af Kerstin Anderssons foredrag om “Kinesiske Tankeverdener”

Kinesiske Tankeverdener

Ligesom alle andre steder på kloden spekulerede forfædre og formødre på hvordan alting hang sammen mellem himmel og jord, hvor mennesket jo er et meget lille og sårbart væsen, når naturens kræfter er på spil. Tanker om straf for forkert levevis har været fremme, ligesom man ved ofringer af dyr forsøgte at gøre himmelen venligt stemt.

I de knogler og ben, der blev tilbage var der opstået revner og sprækker, som man tænkte kunne være svar på forskellige slags spørgsmål. Benene sorteredes i forskellige bunker og der udvikledes et sindrigt system, hvorpå man kastede dem og siden fik forskellige svar afhængig af hvilke kombinationer der opstod. Alle svar handler om forandring/forvandling og tager udgangspunkt i 6 tal og 9 tal (?)

Dette udviklede sig til ”forandringsbogen” I Ching, som blev samlet på 1500 tallet f.Kr. Bogen er iflg. Kerstin besjælet og skal behandles respektfuldt. Det er også den bog som oftest stjæles på svenske biblioteker. Göran Malmkvists oversættelse direkte fra kinesisk er den bedste og bogen udkommer jævnligt i nye oplag. Den tyske oversætter Richard Wilhelms fine oversættelse fra 1910 ligger til grund for danske oversættelser. De engelske er ikke godt oversat.

Konfutse og Laotse

Billed af konfutseBåde Konfutse og Laotse læste I Ching, som bl.a. hjælper os at finde vores plads i naturen. Konfutse levede på 500 tallet f.Kr. under Chou dynastiet i en tid, hvor alle embeder var arvelige. Ligesom på 1500 tallet da Chang dynastiet styrede, havde man det godt, man læte og læste. Adelen fik flere børn ende der var embeder til og derfor måtte de forsørge sig selv, sel om de ikke kunne sammenlignes med uvidende bønder. En af disse uden embede var Gon tse (tse = mester), der senere blev til Konfutse. Som barn af en adelsmand og en 40 år yngre tjenerinde blev han født i en grotte, men voksede op som en adelsmand, dog uden udsigt til et embede. Han spekulerede over hvorfor alt blev så forkert i verden og på hvordan flest muligt kunne få det godt. Han fandt frem til at dette afhang af hvem, der styrede og gav anvisninger om at en mand i en ledende position skal være moden, ”færdig med sig selv” og kunne arbejde for det fælles bedste! Hans valgsprog var ”aldrig at følge en stjerne, som en anden har udpeget!” Man skal tænke selv og har pligt at handle! På sin rejse igennem Kina oplevede Konfutse aldrig succes, da han var udsat for ondsindede rygter, der nåede frem før ham selv. Efter hans død var det vigtigt for hans disciple, at finde et passende gravsted for deres mester, en høj hvor der var adgang til vand m.m. Levende og døde trives ikke de samme steder og en betydningsfuld mand, især en kejser må nødvendigvis have et godt gravsted. Geomantik, der senere blev til Feng Shui handlede i begyndelsen om hvor men skulle placere en grav.

Der findes ingen skrifter efter Konfutse. Men allerede et par år efter hans død blev hans anvisninger til ”en statsbærende lære” efter hvilken man uddannede embedsmænd. Ikke på skoler. Man læste selv de tekster disciplene havde skrevet ned, Konfutse klassikerne. Så blev der afholdt eksaminationer, som var åbne for alle, dog utænkeligt for kvinder og i virkelighedens verden heller ingen sønner af bønder. At være embedsmand gav position men ingen penge. De kunne fungere på lokalt niveau, på provins/regions niveau eller på kejserligt niveau. På regionsniveau hed de mandariner, som for at undgå korruption måtte være helt nye i regionen. De hade reelt ikke råd til at være dem de var, da de skulle holde 4 hustruer, en domstol, vagter m.m. Mandarinen kunne opkræve skat, men det meste skulle sendes til kejseren. Så i realiteten levede han ”på familien”. Eksaminationerne varede i tre døgn, hvor man ikke måtte sove, hvilket mange dumpede på. Den manchuriske skik fra 1644 til 1913 at mænd skulle have en hårpisk hjalp mange at holde sig vågne, ved hjælp af at hårpisken blev hængt fat i loftet, så det kunne mærkes hvis man faldt i søvn.

Kina borde ikke kunne eksistere, siger Kerstin. Men ved at alle der styrer har samme ideologi som mandarinerne kan det lade sig gøre. På 200 tallet (f. eller efter Kr?)brændte kejser Chin Chin Huang Di alle Konfutses bøger. Kejseren troede på Han Fei og ville have et tusindårsrige, hvilket det næsten har været, da hans administration stadig findes. Kommunisterne påstod at Konfutse var reaktionær, men i virkeligheden var han meget radikal. Ved at mange kunne deres Konfutse udenad, er hans lære bevaret for eftertiden. Konfutse er født i Chan dong provinsen hvor der er tempel.

Lao Tse

Billed af Lao TseLe Ø – Lao Tse fik et embede ved det kejserlige arkiv, hvor han kunne opsøges for gode råd. Lao Tse funderede også over hvorfor folk levede så meningsløst og overfladisk, specielt ved hoffet. Han fik afsmag for dette liv og ville give sig ud i naturen på sin bøffel. Ved byporten sagde vagten at ”sådan kan du dal ikke forlade os!” Da skrev Lao Tse et værk på 5000 tegn, inden han forsvandt. Dao de Jing er navnet på værket og betyder følgende:¨

  • dao = vej,
  • de = etik, det indefra kommende
  • Jing = bibel.

Det vigtige i livet er at finde Dao og den eneste måde er at gå ind i sig selv og sin indre stilhed. Det som ikke findes inden i mig eksisterer ikke, alt kommer indefra. Der findes kun en måde: at kultivere(/dyrke) sin sjæl og det tager tid at arbejde med sig selv. Bogen 7 Daoistiske Mestere fra 1500-tallet fortæller om hvordan 7 unge mænd bliver Daoister. Bogen findes på engelsk. ”Gå ud og lev i 20 år først, så forstår du!” Måske skal man være 70 eller 90 år inden man bliver Daoist. Det handler om at ”færdes” på den rigtige måde, at turde flyde med, selv når man ikke kan se bag næste sving. At lade livet ske, at tro at alt går godt. ”At svømme med strømmen”, at finde den rigtige periode, det rigtige tidspunkt at gøre, det der skal gøres. ”Ikke handling” = ikke at handle for meget (i onödan) = ikke når det er forkert tidspunkt. Hvis man har kontakt med Dao og er i samklang med naturen, da ved man. Forår , sommer, efterår skal man tilpasse sig, ikke ville ændre på.

En anekdote fortæller om en ung mand, der leder efter bogen, der har svar på alle spørgsmål. Han rejste ud i verden og ledte i mange år, for til sidst at give op og vende hjem igen. Her fandt han bogen på et uanseligt sted, og hver side var et spejl! Læg mærke til at han måtte gøre rejsen for at opdage, at svarene fandtes hos ham selv! Daoismen er en intellektuel livsanskuelse. Man opsøger naturskønne steder.

TKM er blevet udviklet af daoistiske munke, som plukkede urter, testede og bevarede for eftertiden. De Daoistiske læger fandtes i templerne og det var dem Den Gule Kejser konsulterede. Ingen kejser har været Daoist, derimod har de haft rådgivere der var det og som sagde at det ikke var godt, at være kejser hele livet. I stedet burde kejseren standse op og være passiv, eller være bonde eller noget andet. Dette var naturligvis ikke populært hos kejseren. Han kunne også kigge på månen, virkelig se og betragte den! Der findes adskillige naturdigte om måneskin i forskellige situationer. Dette må man ikke glemme, ej heller glemme at have det sjovt med sine venner, drikke vin o.s.v.

Det er tegn på høj bevidsthed at være vegetar, hvis det føles naturligt, at være det. Ellers ikke! Man skal klæde sig enkelt. Ligesådan med vin – detmå ikke være vinet, der bestemmer, så man bliver slave af det – da må man gøre noget andet. Man skal aldrig have principper, man ikke kan lave om på. Et eksempel: Kerstin ville fotografere et maleri af vindrikkende mænd i et Daoistisk tempel men fik bestemt afslag fra en munk, som holdt fast i at det var forbudt, indtil Kerstins kinesiske ledsager foreslog, at han ”da kunne give afkald på princippet om at det er forbudt at fotografere”. Så var det i orden!

Der findes Dao Ja, den filosofiske Daoismen og så de folkelige, overtroiske variant Dao Jao, som har de fleste templer, med himle og helveder. Her lever munke og nonner i de samme klostre. De 8 grotter med 8 udødelige er fyldt med mordere, læger etc.(?????). Af de 8 er en kvinde og en androgyn. Det ser ud som de altid har det sjovt fra toppen af verden. De laver raffinerede drillerier med eksempelvis en dum fyrste, som ender med at blive ydmyget og stå med skammen til sidst. Der findes mange historier, kendte i den folkelige daoisme. Anna Gustavsson Chen, som er elev af Göran Malmkvist fra før har til svensk oversat ”Tao historier”, som er lystige historier måske at finde antikvarisk.

I de fleste daoistiske templer findes en hest, der ligner et æsel og som siges at kunne helbrede sssygdomme, når man fortæller den om sine problem og /eller klapper den på det sted, hvor problemet findes. På skulpturen ses, at de fleste har problemer med hoved eller hale.

Konfutse og LaoTse mødtes.

Konfutse koncentrerede sig om at organiser og bygge et samfund, LaoTse om hvordan man skulle leve i samfundet. Han var mere individorienteret. Ingen af de to taler om gud – de må folk selv vælge.

Buddhismen er en importeret trosretning. Generelt kan siges, at der ikke findes påvirkning mellem Indien og Kina, snarere en mur! Så hvorfor buddhisme i Kina?

Shakiamoni, fødtes ved grænsen mellem Indien og Nepal og det siges at han som nyfødt tog 7 skridt. Som voksen efter at have fået en søn valgte han at forlade familien og søge åndelighed i skovene, hvor han fulgte forskellige visdomslærere, hvoraf ingen kunne løse hans problem. Han forsøgte sig med at spise og lade være med det o.s.v. Gik ind i sig selv til han fandt oplysning under

Bodhitræet i Bodhgaya.

Hans 4 disciple forstod ikke hvad han talte om. Derfor udviklede han en måde at tale rigtigt med folk. Vishedslærerne fulgte ham også. Hans egen moster startede et kvindeforbund og hans tanker spredte sig hurtigt og ”overhalede” hindddduismen, indtil de gjorde Buddha til en af deres guder. 2 % buddhister i Indien nu. Buddhismen spredtes til Sinkiang og alle lande, der ender med –stan. Uigurerne tvingedes til at blive muslimer. Buddha er også fra 500 f.Kr og da læren kom til Kina var den først for udlændinge. Men alt som kommer til Kina bliver kinesisk, så buddhismen smeltede sammen med daoismen, hvorfor den adskiller sig helt fra f.eks. Thai buddhismen. Hvor mange er buddhister i Kina? I Asien samler man lidt her, lidt der, men ca. 80 % kan man kalde buddhister (er nærmest b.), 15 % daoister og 5% tilhører importerede trosretninger. Under Tang dynastiet sluttede kejserne til buddhismen, bygede templer o.s.v.

For kinesere kommer det sig ikke så nøje, hvilken slags tempel man besøger, da det er stilheden man (op)søger! Daoistiske templer er de mest udsmykkede. Man knæler for bestemte aspekter, tanker op med stilhed (som på en tankstation) og donerer f.eks. frugt til templet. Fan Xiulan gør også det.

Reinkarnation?

Man har erstattet Nirvana med ”det østlige ” eller ”det vestlige Paradis”. Alle handlinger kommer dog tilbage i det næste liv, så det er et åbent spørgsmål. Ceremonier i templerne, f.eks den at kaste 3 x ”banantræ-pinde” op i luften og få dem at lande en opad og en nedad ser Kerstin som en ”mental træning” (eller koncentration) Det man gør bliver man påvirket af. Jadebuddhaen i Shanghai – mand eller kvinde? Begge dele – for der er total balance mellem kønnene hos den oplyste. Konfutseanismen er ikke en livsanskuelse. Der er ca. 2% kristne – ofte katolikker som de fleste missionærer. I Kina hjælper man per tradition kun familien, dem man kender. Jordskælvet for nogle år siden var et gennembrud for næstehjælp, som den intrioduceredes af de kristne missionærer, der kom fra Skotland eller Amerika.

Det er blevet moderne med enkle løsninger såsom at være hvid brud i stedet for rød, som er tradition. Muslimer hos Chei folket, som er det samme som Han-folket samt hos Uigurerne, som lever i yderområderne i nordvest og vest, f.eks er der en moské i Kashkar og en fra 700- tallet i Shian. Mange søger stilhed i moskéen, som ligner et kinesisk tempel, blot med sko udenfor og et rektangulært bederum.

I Kina må man traditionelt have sin rolle i sin sammenhæng = sin familie. Kommunisterne forsøgte at ændre dette og gøre arbejdspladsen til en slags familie. I Kina findes ca. 3000 forskellige typer qigong. Begrebet stammer fra 1950-erne. Tidligere havde det forskellige navne, men i 1952 dannedes ”familienavnet” qigong. Daoisme står for ikke at gøre skade + for helse og nøjsomhed (förnöjsamhet? Eller betyder det också att ha roligt som på danska fornøjeligt?) Har medicinsk tradition og naturvidenskab. Kineser spørger aldrig hvorfor. I stedet hvordan? + något som jag inte kommer ihåg.

Guan Yin? Boddhisatva + från buddhistisk til daoistisk symbol. En Boddhisatva er færdig/klar til Nirvana for at bliva Buddha, men vælger at blive her på jorden for at hjælpe, en barmhjærtighedens gudinde. I templen står Guan Yin modsat alle de andre. Først møder man Milø Meitreja, ”Laughing Buddha”, som vogter templet, hans sæk er enten tom eller totalt fuld. Til ham kan man give sine bekymringer.

Siden kommer 3 Buddhafigurer, hvoraf den midterste er Shakiamoni, omgivet af fortidens og fremtidens Buddha. Ryg mod ryg med dem står Guan Yin.

NYT !

KURSER MED FAN XIULAN efterår 2017
se under Kurser&Aktiviteter

Nyhedsbrev fra januar 2017 er kommet!

Læs her.

Fællestræninger:

Fællestræning arrangeret af Biyun Foreningen foregår flere steder i landet. Se datoer, tid og sted nedenfor.

For de der ikke lært Biyun Metoden, er man velkommen til at deltage i en ”prøvetime”.

Herefter kan man under ”kurser og aktiviteter” se hvor og hvornår der tilbydes kurser i grundformen, Jichu Gong.


København:
Ingen fællestræning for øjeblikket

Roskilde:
Den anden torsdag i måneden
kl. 17.00 - 18.30

Odense:
Første tirsdag i måneden
kl. 18.30 - 20.30

Vejle:
Første onsdag i måneden
kl. 18.30 - 20.30

Biyunforeninger

Biyunforening i Sverge

www.biyun.se

Den norske Biyun forening

www.biyun.no

Log Ind

Email:
Password:
Remember   

Forgot Password