Medicinsk Qi Gong efter Biyunmetoden

Medicinsk Qi Gong efter Biyunmetoden

Se video om Medicinsk Qi Gong her:

Biyunmetoden bygger på et helhedssyn. Biyunmetoden er en medicinsk Qi Gong – form, som er baseret på en forståelse af mennesket som en del af naturen. Mennesket i samspil med himmel og jord. Den menneskelige krops qi – eller livskraft forbundet med himlens og jordens qi. Biyunmetoden bygger på den helhedsopfattelse af mennesket, som er indeholdt i den filosofi og viden som er essensen i traditionel kinesisk medicin, TKM.

Biyunmetoden anvender fokuseret, bevidst koncentration rettet mod den fysiske krop. På denne måde opbygges kroppens qi stødt og roligt, samtidig med at evnen til at modtage den naturlige qi fra universet udvikles.

Biyunmetoden består af mange forskellige trin eller niveauer.
Grundtræningen består af enkle øvelser, som udføres stående i et langsomt og meditativt tempo. Øvelserne er bløde og organiske og kan udføres af alle. Træningen består af 3 grundlæggende trin:

Jichu Gong, Trin 1 – Grundtræning

Trin 1 er en systematisk gennemgang af hele kroppen, der åbner for god qi-gennemstrømning og stimulerer blodcirkulationen. Spændinger og blokeringer opløses og udrenses.

Dong Gong, Trin 2

Trin 2 er en træning med dybere sundhedseffekter, der forbedrer livskraften (Qi) yderligere og skaber en stadig større styrkelse af balance i krop og sjæl.

De 5 elementers Qi Gong, Trin 3

Trin 3 er en træning, hvor den enkelte udvikler sin personlige Qi Gong.

De 3 trin danner tilsammen en helhed, som udgør et kraftfuldt redskab til at skabe og vedligeholde en optimalt god fysisk og psykisk sundheds- og helbredstilstand.

Regelmæssig træning udrenser og genopbygger kroppen på et dybereliggende plan. Gennem det naturlige åndedræt stimulerer den immunforsvaret og styrker muskler, sener, led, knogler og nervesystem. Den genopretter kroppens ubalancer og forebygger sygdomme. Træningen er et kraftfuldt redskab til at modvirke og helbrede stresstilstande. Biyunmetoden skaber forøget fysisk og psykisk velvære.

Udover de 3 grundlæggende trin består Biyunmetoden af:

  • Senior Qigong
  • Kvindens Qigong
  • Mandens Qigong
  • Børne Qigong
  • Fredskraftens Qigong
  • Wai qi – A : 4 kraftfulde metoder af wai qi (ydre livskraft)
  • Wai qi – B : Overbygning til fordybelse og indsigt
  • Kurser i TKM

(se kurser med Fan Xiulan)
Biyunmetoden har i dag uden for Kina vundet udbredelse i Japan, Tyskland, USA, Sverige, Norge og Danmark.

Qi Gong

Qi betyder livskraft eller livsenergi.

I lighed med elektrisk energi kan vi hverken se qi eller røre ved den, men vi ved, den findes og vi har mulighed for at komme i forbindelse med den. Gong betyder metode eller teknik.

Der findes forskellige Qi Gong – skoler. Man taler om 5 forskellige Qi Gong stilarter:

  • taoistisk Qi Gong
  • buddhistisk Qi Gong
  • konfuciansk Qi Gong
  • kampkunst Qi Gong
  • medicinsk Qi Gong

Den medicinske Qi Gong bygger på teorierne fra Traditionel Kinesisk Medicin ( TKM).
TKM består af 4 behandlingsformer:

  • medicinsk Qi Gong
  • akupunktur
  • kinesiske urter
  • tuina – kinesisk massage

Medicinsk Qi Gong bygger på princippet ‘hjælp til selvhjælp’ og er mere end 5000 år gammel. Praksis består af udførelsen af enkle, langsomme bevægelser, der styrker led, sener, muskler, nervebaner og blodcirkulation såvel som qi -gennemstrømningen. Gennem fokusering af tankerne forbindes koncentrationen med bevægelserne og åndedrættet.

Samspillet mellem indre og ydre aktivitet, stilhed og bevægelse øger menneskets selvhelbredende kraft og forbedrer kroppens iboende funktioner forbedrer qi-kraften. Regelmæssig træning forebygger og helbreder sygdom, forbedrer koncentrations- og indlæringsevne, modvirker stresstilstande og spændinger, styrker immunforsvaret, fremmer kreativitet og psykisk velvære, koordinerer krop og sind

Medicinsk Qi Gong balancere enhed i krop, sind og sjæl

Millioner af kinesere har i årtusinder med naturen som forbillede benyttet sig af kropsøvelser og mental træning for at styrke helbreddet. Udfra den opfattelse, at hvert menneske fra fødslen har en afmålt mængde grundlæggende livsenergi med sig, er det muligt ved hjælp af Qi Gong træning at aktivere dette livspotentiale og således maximalt udnytte kroppens selvhelbredende evne.

Der findes forskellige grene inden for den medicinske Qi Gong. Hver mester udvikler sin personlige form, som går i arv i familien. Biyunmetoden er udviklet af Grandmaster Fan Xiulan, som er kinesisk læge og professor i medicinsk Qi Gong. Hun er leder af et sundhedsinstitut i Beijing.

NYT !

KURSER MED FAN XIULAN efterår 2017
se under Kurser&Aktiviteter

Nyhedsbrev fra januar 2017 er kommet!

Læs her.

Fællestræninger:

Fællestræning arrangeret af Biyun Foreningen foregår flere steder i landet. Se datoer, tid og sted nedenfor.

For de der ikke lært Biyun Metoden, er man velkommen til at deltage i en ”prøvetime”.

Herefter kan man under ”kurser og aktiviteter” se hvor og hvornår der tilbydes kurser i grundformen, Jichu Gong.


København:
Ingen fællestræning for øjeblikket

Roskilde:
Den anden torsdag i måneden
kl. 17.00 - 18.30

Odense:
Første tirsdag i måneden
kl. 18.30 - 20.30

Vejle:
Første onsdag i måneden
kl. 18.30 - 20.30

Biyunforeninger

Biyunforening i Sverge

www.biyun.se

Den norske Biyun forening

www.biyun.no

Log Ind

Email:
Password:
Remember   

Forgot Password